Som leder er du højst sandsynligt allerede godt i gang med at kortlægge næste års mål og succeskriterier. Hvad skal ind på plussiden – og hvad skal der så at sige mindre af? De fleste ledere kan blive enige om, at et solidt fællesskab på arbejdspladsen er fundamentet for enhver produktivitet. Og det er da heller ikke fordi, at kvaliteten af den interne dynamik i den socialt ansvarlige virksomhed er et underbelyst emne i samtidens virksomhedsfilosofi og -psykologi! Med indtoget af konceptet omkring Medarbejder-Udviklingssamtalen er relationen mellem den enkle medarbejder og ledelsen også blevet væsentligt styrket.
Teambuilding-events er selvsagt til for at styrke relationen mellem medarbejderne såvel som at give dette arbejdsfællesskab frit rum til at skabe forbedringer. Forbedringer i alt fra den daglige arbejdsgang og socialitet til værdifuld samskabelse af visioner for virksomheden og helt nye tiltag, som skærper medarbejdernes evner og kreativitet. Det er selvsagt af essentiel nødvendighed, at man i løbet af året simpelthen øremærker tid til teambuilding.
Får ordet teambuilding dig umiddelbart til at tænke på Carl-Mar Møller og at bygge en tømmerflåde af to bøjede søm og en papkasse, for ikke at tale om konfliktfyldte overlevelsesture, hvor hele holdet sulter og farer vild i skoven, så er du galt afmarcheret! For den moderne virksomhed gælder det om at bruge teambuildingen i kraft af oplevelser, der er noget helt udover det sædvanlige. Det handler om at bygge et dagsprogram, hvor i netop holder fokus på virksomhedens vision og hvor holdet rystes sammen af en opbyggelig og helt særlig oplevelse.
Mange virksomheder tænker derfor i at teambuildingen først og fremmest åbner med en overraskende oplevelse, som vil stå unikt frem hos medarbejderne. Bedst er det at lægge overraskelsen ind efter dagens første, inspirerende oplæg, som de alligevel skal have lidt tid at reflektere over. Ligger din virksomhed for eksempel i København og omegn vil det være oplagt at komme lidt væk fra de trange gader og op i højden. Helt konkret faktisk at få frit udsyn er en vild oplevelse for livet – og det behøver jo ikke være bungyjump! Køb en helikoptertur, for eksempel – det er de færreste forundt at sidde i den lette, men kraftfulde maskine, og graciøst svæve hen over byens labyrint af bygninger, kanaler og trafik.
Det handler altid om at lave et program, hvor de enkelte begivenheder står så stærkt frem som muligt. Derfor skal du ikke pakke dagen med aktiviteter, som bare bliver vildere og vildere – eller mere og mere udfordrende! Pengene er langt bedre givet ud, hvis du investerer penge, tid og energi i én større aktivitet, og sørger for at klæde medarbejderne godt på til at lære af oplevelsen.
Essensen af teambuilding er selvsagt at skabe social samhørighed og en frodig grobund for at skabe og eller vedligeholde den fælles vision. Mangler du inspiration til de workshops, som kan gå i samspil med selve eventet, så læs mere her.